Christiano har haft store udfordringer som ridehest. Han har panisk løbet med rytter på, særligt på højre volte. Han er 6 år gammel og jeg har fået ham foræret på grund af hans udfordringer. 

Siden det sidste opslag med Christiano, har vi bøvlet lidt med tabte sko, et slag på benet og lignende småskavanker. Det har været super træls, da jeg gerne ville videre med forløbet, men ting tager nu engang den tid de tager, så der var ikke andet for end at vente på han blev fit for fight og klar til træning.

Det blev han heldigvis i denne uge, så der genoptog vi træningen. Jeg har nu været på ryggen af ham nogle gange, og fået mærket lidt oppefra, hvordan han føles – om der er stramheder, skævheder eller berøringer, som eventuelt ville kunne tricke hans angst.

Som I ser på videoen herunder, så er han pt ganske ok med jeg skridter ham rundt, både på højre og venstre volte. Jeg gør mig altid ret umage med at få hesten balanceret med det samme, da det er afgørende for at jeg hurtigt kan redde mig ud af en eventuel skidt situation, hvis jeg kan nå at opfange en ubalance/spænding og dermed tage den i opløbet. Heste, der har rideangst, kan ofte panikke ved selv små ændringer i deres krop. Mister de balancen, er det ikke sjældent, at de vil speede lidt op for at genvinde den – og derfra er der ikke langt til panikløb. Derfor er afspændthed og balancering essentielt, for at hjælpe en bange hest af med sin rideangst. Ligeledes er jeg meget opmærksom på ikke at lægge for stort pres på hesten. Dvs jeg sidder meget let i sadlen – som I ser på både foto og video, let foroverbøjet. Det gør jeg for at mindske presset og kravene og gøre det lettest muligt for hesten, at efterkomme det jeg beder om. Senere hen, når hesten er tryg, kan man langt nemmere øge både pres og krav, og sidde mere ned i ryggen på hesten, uden at risikere liv og lemmer.

Christiano accepterer, som I ser, også at jeg sætter ham i trav. Jeg rider forholdsvist forsigtigt rundt – og hellere lidt i undertempo end overtempo, for jeg vil hellere have ham til at sætte ud, end at løbe væk, hvis han skulle føle sig presset. Jeg starter ham op venstre rundt, hvor jeg ved han er mest komfortabel. Idet jeg går på højre volte, mærker jeg en større spænding og latent nervøsitet hos ham, men det lykkes mig at få lov at holde ham afspændt hele rideturen igennem. For mig er det vigtigt at samle på de positive oplevelser – både for mig, men især for hesten. Så når jeg arbejder med en traumatiseret hest, som ham her, og han yder en indsats der ligger i toppen af hvad jeg kan forlange af ham på nuværende tidspunkt, stopper jeg rideturen efter at have redet ham succesfuldt rundt i 10-15 min. Jeg ønsker nemlig, at han, når jeg tager ham ud for at ride i morgen, erindrer at opgaven var let, overkommelig og til at løse. Det skaber et langt bedre udgangspunkt for den kommende udvikling. 🙂