Hvem er Rockthepony?

Hej hestefolk – det er mig som er inde i Rockthepony¬†ūüôā
Jeg hedder Anne S√łndergaard og bor p√• en g√•rd p√• Fyn, sammen med min k√¶reste Patrick Dorgan og vores to unger Vito p√• 7 √•r og Sally p√• 5 √•r, samt malamutten Sigurd.
Lidt historie og nostalgi…
Professionelt er jeg¬†¬†oprindeligt uddannet skolel√¶rer, men har tilredet og tr√¶net utallige heste, siden dengang, i tidernes morgen, hvor en telefon var noget der hang p√• v√¶ggen, og en hest levede glimrende af halm og valset havre. Jeg har altid interesseret mig for adf√¶rd – b√•de menneskers og dyrs, samt de bevedliggende mekanismer, der g√łr, at man agerer som man g√łr.¬† Samtidig har jeg nok v√¶ret belemret med en s√¶rdeles nysgerrig og chancevillig natur, hvilket har ledt mig ned ad mangen en vej, for at afpr√łve forskellige strategier og m√•der at gribe ting an p√•, i hestetr√¶ningens navn.
Jeg er vokset op p√• Fyn, i en lille by, som snarere kan betegnes som et pausekomma, end en rigtig by med gadelygter, fortorv og vagabond. Der var ikke meget at tage sig til derude – enten gik man til dans, eller ogs√• gik man til ridning. Dans pr√łvede jeg en enkelt gang, og det var s√• katastrofal en oplevelse, at jeg besluttede mig for aldrig mere at flytte mine f√łdder i angivet takt til musik. Til geng√¶ld var jeg ikke ret gammel, f√łr nabo-bondemandens mange heste, tiltrak hele min opm√¶rksomhed, som den hestetosse jeg var, og jeg hang ovre hos ham, dag ud og dag ind, blot for at f√• lov til at tr√¶kke ture med hans jyde, eller strigle hans frederiksborger.
Som tiden gik, tilbragte jeg de fleste af mine v√•gne timer hos bondemandens heste, og det blev til et l√¶rerigt selvstudie p√• omtrent 6 √•r, hvor jeg fik pr√łvet kr√¶fter med heste i alle afskygninger, og min hesteforst√•else og indsigt, fik sin begyndelse. Hos bondemanden boede der et sandt mekka af forskelligartede heste. Han solgte nemlig havre til egnens mange hesteejere, hvilket blandt andet indbefattede Oureg√•rd Husdyrpark, som sj√¶ldent kunne finde pengene, n√•r der skulle betales, og derfor ofte afregnede i naturalier. Det var ikke sj√¶ldent, han kom hjem med endnu en ny hest til samlingen, n√•r han havde v√¶ret p√• de kanter, og flokken af firbenede venner, talte b√•de shetlandsponyer, frederiksborgere, knapstruppere og tre store jyske heste, samt alle hybriderne, som var resultatet af lidet nidk√¶r opdeling mellem hingste og hopper, racerne imellem.
For mig var det ren slaraffenland, med alle disse forskelligartede heste, som l√łbende kom dumpende. F√¶lles for dem var, at de havde bedrevet absolut intet – udover at se godt ud p√• en stor mark, n√•r turister frekventerede husdyrparken for at f√• et glimt af bedagede husdyrracer. De vilde og ut√¶mmede heste, skabte det perfekte setup for de mange erfaringer jeg gennem tiden drog mig, for der var absolut ingen af dem, der som udgangspunkt, havde nogen som helst intentioner om at blive tamme, eller rideheste, for den sags skyld.
Jeg husker tilbage p√• tiden med et romantisk sk√¶r af nostalgi, men skal jeg v√¶re √¶rlig overfor mig selv (og det h√¶nder jo man er n√łdt til det) – s√• er jeg nok forholdsvis heldig stadig at have alle mine lemmer i behold og ingen n√¶vnev√¶rdige skader p√• hverken kranium eller andre vitale dele. – S√•dan en jysk hest er nu alligevel et stort dyr, n√•r den s√¶tter afsted i panisk galop med en 13 √•rig p√• ryggen. Det var en sjov tid!